FRIIS & MOLTKE er altid på udkig efter medarbejdere med erfaring, et højt ambitionsniveau og gode samarbejdsevner indenfor arkitektur og design.
FRIIS & MOLTKE er en tegnestue i kontinuerlig udvikling. Vi er derfor altid på udkig efter medarbejdere med erfaring, et højt ambitionsniveau og gode samarbejdsevner indenfor arkitektur og design.
FRIIS & MOLTKE stræber efter at fastholde og udvikle vores medarbejdere i et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor der er plads til kreativitet og udvikling. Derfor er det vigtigt at vores medarbejdere er engagerede, kreative, målrettede og klar til at tage del i tegnestuens positive udvikling.
Send en motiveret ansøgning til: HR@friis-moltke.dk
"Jeg kan kun sige at det var en meget positiv oplevelse, med masser af søde kollegaer og spændende projekter"
FRIIS & MOLTKE var for mig et skønt sted at være i praktik, da deres mellemstore størrelse gør at man nemt kan stifte bekendtskab med de fleste projekter og ansatte på tegnestuen. Derudover har de også et utroligt bredt katalog af opgaver af alle typer og skalaer. Spektret de arbejder i dækker alt fra store fængsler til traditionelle énfamiliehuse, så der er noget for en hver interesse. Eller hvis man som mig ikke helt ved hvad man vil så er der rig mulighed for at prøve en masse af.
Hos FRIIS & MOLTKE kommer du til at indgå i et meget dynamisk team, hvor du føler dig nyttig. Du får lov til at indgå aktivt i processen, med de projekter du arbejder på, og bliver ikke gemt ad vejen til projektmøder, men du bliver taget med på råd, hvor din mening bliver værdsat.
"Det er utrolig lærerigt at være med i processen om udviklingen af nye produkter, fra den første tossede skitse til de færdige tegninger der skal præsenteres for kunden"
Jeg var i efteråret 2016 i praktik hos FRIIS & MOLTKE Design, hos hvem jeg på 5 måneder opnåede stor personlig udvikling, stærk selvstændighed og blev udsat for konstante udfordringer. Det gælder ikke blot på det faglige og professionelle niveau, men også det personlige og sociale. Det har uden tvivl været det mest lærerige og interessante semester til dato, hvor jeg nåede at få et dybt indblik i produktudvikling, udvidet mit netværk og skabe større kendskab til branchen.
Internt i FRIIS & MOLTKE er jeg blevet behandlet på lige fod med de uddannede arkitekter, blevet spurgt til råds og blevet betroet med individuelle opgaver, som på nuværende tidspunkt er ved at blive behandlet til et fysisk produkt.
"Som praktikant bliver man inddraget i mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver"
Som praktikant hos FRIIS & MOLTKE får man lov til at deltage i teams, hvor man på lige fod med de ansatte, får lov til at udfolde sig arkitektonisk samt bruge sin viden og kompetencer man har tilegnet sig igennem uddannelsen. Man får som praktikant lov til at deltage i mange forskellige projekter, som udfordrer ens viden og kompetencer.
Fra første dag jeg startede i praktik hos FRIIS & MOLTKE, blev jeg mødt af nogle utrolige imødekommende medarbejdere der kun ville en det bedste. FRIIS & MOLTKE er en tegnestue der værner om sin identitet og man får som praktikant lov til at føle hvordan det er at arbejde i et professionelt miljø, hvor bæredygtighed og detaljen er i fokus i ens hverdag. Allerede fra første dag kunne man mærke folk var meget professionelle og villige til at lære fra sig. Under mit forløb fik jeg bl.a. lov til at deltage i byggemøder på byggepladsen samt se hvordan arbejdsgangen på en byggeplads er i forhold til tilsyn mm.
Som snart færdig uddannet arkitekt kan jeg varmt anbefale andre at søge om praktikophold hos Friis og Moltke, da man får sine forventninger indfriet og mere til.