FRIIS & MOLTKE søger to dygtige bygningskonstruktørpraktikanter til afdeling i København
Som praktikant hos FRIIS & MOLTKE vil du blive tilknyttet fagtilsynet på udvidelsen af det ikoniske byggeri, Herlev Hospital. Byggeriet er på ca. 56.000 m² og indeholder funktioner som akutmodtagelse, stationært operationsafsnit, kvinde-/barncenter og sengestueafsnit. Byggeriet er i gang og forventes færdiggjort i 2019.
FRIIS & MOLTKE udfører arkitektrådgivningen i tæt samarbejde med Henning Larsen Architects. Arbejdsstederne vil være på byggepladsen i Herlev og på FRIIS & MOLTKEs adresse i København.
Vi tilbyder dig
Du vil indgå i et yderst professionelt team, hvor du vil få tildelt dine egne ansvarsområder. Vi løser opgaver gennem fælles sparring og samarbejde. Du vil komme til at deltage i daglige aktiviteter såsom bygherremøder, projekteringsmøder mv. Du vil lære at projektere i Revit samt at arbejde selvstændigt og bidrage til at overholde vores deadlines.
Om dig
• Du skal naturligvis være bygningskonstruktørstuderende
• Du er energisk, ambitiøs og har en positiv tilgang til udfordringer
• Du er en udpræget team player og trives i et tværfagligt miljø
• Du er systematisk og pligtopfyldende
Ansøgning
Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens hospitalsbyggeri så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til HR@friis-moltke.dk.
Skriv ”Bygningskonstruktørpraktikant KBH” i emnefeltet.
Deadline er 1.12.2017.
Vi afholder samtaler løbende.
Praktikperioden er forårssemesteret 2017.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Projekteringschef Thomas Svendsen, på tel. 4194 7031.